torsdag den 12. august 2010

Ny biotop

Efter et langt og spændende halvt år i praktik, er det ved at være studiestart igen. Fjerde semester står for døren og vi skal til at arbejde med vores biotoper og blogs igen. Det er ihvertfald min tanke omkring de to kommende semestre. Jeg har fået mig et mindre problem - min hest er ikke længere opstaldet det samme sted, som min nuværende biotop befinder sig og jeg er ikke rigtig på talefod med de mennesker, der ejer engen. Derfor skal jeg have fundet mig en ny biotop og det jo hurtigst muligt, så jeg kan komme igang, da jeg jo skal starte helt forfra det nye sted - rigtig træls faktisk. Naturområder omkring mit hjem, er der i rigelige mængder, men jeg er i tvivl omkring hvilken område jeg skal vælge:) Skal det være eng og å igen, skov eller skulle jeg måske begive mig ud på heden i stedet for? Jeg er åben for at modtage forslag.... Ikke verdens største dilemma, men har da spekuleret lidt over det. Mit næste indlæg skulle gerne omhandle min nyfundne biotop.