torsdag den 11. november 2010

Museumsbesøg Ribes Vikinger

Jeg har idag besøgt museet Ribes Vikinger, som efter navnet meget sigende siger, ligger i Ribe. Byen er kendt for sine vikinge museer og som Danmarks ældste by. Jeg valgte at besøge det ene af de to vikingemuseer, som befinder sig i Ribe, som er mest baseret på udstilling. Udstillingerne omhandler vikingetiden og middelalderen.
Jeg har egentlig som person altid synes at vikingetiden er en spændende tid i dansk historie. Mange danskere identificerer den danske nationalitet, sammenhængende med de danske vikinger, som hærgede og røvede hele Europa. Vikingerne er kendt som nogle banditter, men også som dygtige handelsmænd, arkitekter og skibsbyggere. Udstillingen på Ribes Vikinger viser mange af de arkæologiske fund, der er fundet i og omkring Ribe. Gamle lerkrukker, smykker af perler, ben og guld var udstillet. Men også en masse andre hverdagsredskaber. Udstillingen rummer også et genskabt vikingeskib, som man kan få lóv at gå ned i og mærke på de ting, som befinder sig i skibet - såsom pels og andre redskaber. Du kommer også igennem en genskabt byggeplads, som den har set ud dengang. Atmosfæren omkring disse universer, der er skabt på museet, gav en rigtig god stemning og jeg følte mig næsten sat tilbage til Ribe år 1300. Udstillingen blev fremvist samme med en masse skrevne skilte med lange tekster, som skulle læses for at få indblik i, de udstillede ting.
Museet har en rigtig spændende udstilling og en god atmosfære, men umiddelbart vil jeg mene at målgruppen mest henvender sig til voksne mennesker og større børn, som har haft historie i skolen og har noget baggrundsviden omkring vikingerne. Mindre børn og her tænker jeg børn i dagtilbud 3-6 år ikke selv ville få noget ud af sådan en udstilling. Det vil kræve en stor pædagogisk indsats og muligvis en opdeling af børnene i mindre grupper, så der er større mulighed for at fortælle om og vise dem tingene i ro og fred og i mindre fællesskaber. Museet var også ekstremt handicapvenligt med ingen trin og elevator til førstesalen for eventuelle kørestolsbrugere. Selve museet og emnet vikinger kan inspirere til mange pædagogiske aktiviteter. Fortællinger fra vikingetiden, viden om de nordiske guder, kreative aktiviteter, krukker af ler, halskæder med perler og ben, udendørsliv med mad på vikingemaner, mad over bål, spise på trætallerken med kniv og ske, sværd, oma.

1 kommentar:

  1. -det er en fascinerende tid, vikingetiden... utroligt hvad de har magtet! Og en kilde til megen inspiraton og gode aktivitet! Glæder mig til at se hvad du finder på;O)

    SvarSlet