Svampefund

Jeg fandt en svamp, men nåede kun at tage et billede af den, så gik mit kamera død for strøm - ret irriterende, nu hvor jeg endelig havde fundet en ny og spændende ting. Jeg håber den stadig er der, næste gang jeg tager derud, så jeg kan få nogle flere billeder og måske få den artsbestemt.

Det lille træ

Dette lille træ lagde jeg pludselig mærke til på biotopen. Før havde det egentlig ikke rigtig fanget min interesse, men pludselig havde det fået flotte røde bær og træet stod i så flot kontrast til resten af det efterhånden lidt visne landskab i farverne.

"Træet er en hvidtjørn og kaldes også får Hagetorn, Kødbær og Tebær. Træet kendetegnes ved dets lille størrelse med torne på grenene, små blanke blade med tre flige og mørkerøde ovale små frugter. Træet vokser i hele landet. Hvidtjørn har været brugt mod sår i munden, øjenlidelser og nyresten". Kilde; "Danmarks dyr og planter" af Mogens Andersen og Jon Feilberg.

Oversvømmede fælder....

Så blev det tid til at tjekke fælderne og det var med noget dårlig samvittighed, fordi jeg havde ikke været derude i over en uge og det havde været regnvejr i mellemtiden.. Men de skulle jo tjekkes.. To af fælderne kunne jeg ikke finde.. Åen var steget en smule og blevet lidt bredere og da de to af fælderne befandt sig kanten ned til vandet, har jeg på fornemmelsen at de er blevet skyllet væk... hmm. Efter at have ledt et stykke tid, fandt jeg den ene fælde jeg havde gravet ned i græsset - dens indhold var knap så lækkert...Kunne ikke bestemme hvad det store var sorte var, da det var helt opsvulmet, men det kunne godt ligne en snegl.. Der lå også nogle insekter og orme i, men indholdet fra fælden stank helt vildt forfærdeligt. Det havde måske ligget i vand i en uge og det var vist begyndt at rådne det hele, så havde ikke sønderlig lyst til at undersøge det nærmere.. Næste gang jeg skal finde dyr, må jeg huske at tage derud dagen efter, hvis jeg har sat en fælde op. De to andre fælder var der ingen dyr i, kun vand.

Planter i åen

Sivene eller "Grenet Pindsvineknop", som planten hedder rigtigt, var begyndt at visne og var mange steder helt væk. Tror at det er en af planternes forsvinden, der er med til at få tingene til at se bart ud. Den plante der stadig var tilbage i overflod var "Tyndskulpet Brøndkarse", men den var også begyndt at ændre farve. Fra at være flot lysegrøn og meget klar i farven, var den gået til at være meget mørkere og faktisk lidt brun i farven i stedet.

Det der slog mig, da jeg havde været på biotopene et stykke tid, var, at det hele ligesom var blevet mere bart.. Kanterne langs åen var ikke fyldt med planter som sidst, mange af planterne var ligesom forsvundet og landskabet så mere råt og bart ud - måske mere vinteragtigt.

Morgen på biotopen

Klokken var ca halv ni og det var lige blevet lyst, da jeg tog ud til min biotop for at tjekke fælder. Luften var helt kold og klar - nærmest sprød, duggen sad stadig i græsset og alting stod ligesom stille, som om at det hele ladede op til en ny dag. Hver gang jeg kommer ud til min biotop bliver jeg lige fascineret af udsigten, så jeg tænkte at jeg lige ville dele den med jer..

Planter

Billede 1; jeg er lidt i tvivl om denne plante. Umiddelbart ligner det Tyndskulpet Brøndkarse, men da der ikke er nogen blomst på, har jeg svært ved at bestemme arten... Brøndkarse er en gammel krydder og lægeurt. der har været anvendt mod mange forskellige ting, såsom vanddrivende og slimløsende middel, mod skørbug og tuberkulose. Planten vokser på sjælland, fyn og i sønderjylland i vandløb med næringsrigt vand.

Billede 2; Jeg er sgu på herren mark med de planter... Ih altså.. Det er ikke lykkedes mig at finde noget ordentligt litteratur omkring planter og insekter og småkravl. Det er skidetræls at sidde med noget og så ikke kunne finde ud af hvad det er.. Er der nogen der har nogle forslag til gode solide opslagsbøger, så er de meget velkomne til at skrive og informere mig;)

Planter

Denne plante har jeg svært ved at finde i mine bøger.. Den vokser nede vandet og vokser ligesom meget tæt og i klynger.. Stænglen ligner tæt græs og hovedet er de blade der ses på billedet.

Dårligt kamera

Lidt træls at jeg havde lånt min mors kamera den dag, da min kærestes kamera lige tager lidt skarpere og klarede billeder, men nå..;) På dette billede er det de "lange strå/ stængler til højre i billedet det drejer sig om... Navnet på denne planter er; Grenet pindsvineknop. "Som flere andre vandplanter kan pindsvineknop både optræde som sumpplante med oprette skud og trekantede blade og - især på dybere vand - som vandplante med neddykkede skud og flade, båndformede flydeblade. Frugterne er luftfyldte og derfor i stand til at blive spredt med strømmende vand til nye vokstesteder. I åer med næringsrigt vand breder pinsvineknop sig meget. Derfor slås den ofte sammen med andet "grøde", for at vandet kan løbe frit". Plantens kendetegn er; flerårig opret urt, grov stængel, blade 1-3 cm brede og har trekantede tværsnit, blomsterne er små grønne kugleformede hoveder, øverst hanblomsten nederst hunblomsten. Frugterne er 5-8 mm lange og sorte.. Plantens udbredelse; forskellige steder i hele landet, hyppigst mod øst. Vokser i damme, grøfter og åer. (Kilde Danmarks dyr og planter af Mogens Andersen og Jon Feilberg Gads Forlag).

Udvalg af planter på biotopen

Da jeg sidst var på besøg på min biotop fotograferede jeg et udvalg af forskellige planter, der vokser på min biotop. Både omkring, ved og i selve åen. Her kommer en præsentation af planterne:

Gelsåen

Som jeg tidligere har skrevet her i bloggen, så løber Gelsåen igennem den eng hvor min biotop ligger. Derfor tænkte jeg, hov Louise, det ville da egentlig være oplagt at skrive lidt om selve åen også.. Så jeg har fundet en beskrivelse af åen i en bog og tænkte, at jeg ville dele den med jer.

"Gelså:

• Nordlige Sønderjylland, mellem Over Jerstal og Ribe.



• Reguleret og naturgenoprettet å 42 km lang.



• Folder, mulighed for kanosejlads og lystfiskeri.
• Gelså har sit udspring på den Jyske Højderyg. Sammen med Fladså og Gram å dannes Ribe å mere end 40 km længere nedstrøms. Undervejs er der mange slyngede strækninger, blandt andet ved Bevtoft, hvor borgerne i den lille by i 1989 fik den ide, at åen igen skulle slynge sig, sådan som den havde det før 1952. På en 30 km lang strækning er sejlads tilladt på Gelså, fra Neder Jerstal til Gelsbroen vest for Brogård Plantage. Der er teltpladser flere steder. Gelsåens store bæk - og havørredbestand tiltrækker mange lystfiskere, og der kan købes dagkort flere steder. Ved Stensbæk Plantage, få km vest for Gram, findes afmærkede stier omkring åen. Sønderjyllands Amt (kommune) har udgivet folderen "Gelsådalen" til den del af åen". Kilde; Danmarks søer og græs, Politkens Håndbøger, skrevet af Søren Olsen, udgivet 2002 1. udgave, 1. oplag.

Pludselig blev vinden en del køligere og det begyndte så småt at blæse op. Det var så tydeligt at mærke, at der var et skift i vejret.. Det begyndte også så småt at dryppe, så vi skyndte os ar pakke sammen og skynde os hjem. Lidt kolde og forfrosne og så havde mor lavet kartoffel/porresuppe. Så det kunne snart ikke være bedre efter et par timer på biotop besøg...;)

Fangst af dyr

Så skulle der fanges nogle dyr i vandet, vi brugte en skål til at hente vand i og så blev vandet hældt op i de gennemsigtige plasticposer, som vi senere hængte op på tørresnoren, så vi bedre kunne se dyrene deri. Billederne blev desværre ikke så gode, som jeg havde håbet. Det er utrolig svært at se på billederne hvilke dyr vi havde fat i. Faktisk nærmest umuligt, så vi må på den igen.. Jeg havde lånt min mors kamera, som ikke tager lige så skarpe billeder som min kærestes. Der gør en kæmpe forskel at man har et ordentligt kamera - ihvertfald når det er sådan nogle små kravl man har fat i;) Bedre held næste gang...

Gummistøvler

Der var meget mudret på biotopen, så det var godt at vi havde vores gummistøvler :)

Opsætning af fælder

På det første billede, hvor jeg har gravet glasset ned i græsset, kan man tydeligt se hvor sandet jorden er. På sjælland hvor jeg oprindeligt stammer fra; er jorden helt anderledes, det er lerjord, så hver gang jeg af en eller anden grund graver, bliver jeg lige overrasket over hvor meget sand jorden består af.
Sandjord, efter Den Danske Jordklassificering jordtyper med mindst 65 vægtpct. sand (mineralpartikler 2-0,02 mm) og 0-10% ler (mineralpartikler under 0,002 mm). Betegnelsen dækker jordtyperne grovsand, finsand og lerblandet sand. De grovsandede jorder findes især på de vestjyske hedesletter og bakkeøer, de finsandede jorder især i Himmerland og Vendsyssel, mens de lerblandede sandjorder er jævnt fordelt i landet, dog med tyngdepunkt vest for Storebælt. Mere end halvdelen af de danske jorder er sandjorder). Kilde; http://http//www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Geografi/Naturgeografi/Jordbundsgeografi/sandjord

Her er vores udstyr - fik ikke lige taget et billede af vores plasticposer, men de var altså med;)

Hvilke dyr lever på biotopen

Min søster Anna som er 7 år og jeg havde besluttet os for at vi ville prøve at finde lidt mere ud af hvilke dyr der lever på min biotop, så vi gravede nogle syltetøjsglas ned forskellige steder, i vandkanten ved åen, midt på græsset og midt på biotopen står der et lille træ og nogle buske og ved dem ligger der en gammel rådden træstub. Den måtte der være nogle spændende dyr i, så vi gravede også nogle glas ned i nærheden af den.

Besøg på biotopen..

Så blev det tid til at tage en tur ud på biotopen igen. Jeg havde bevæbnet mig med en posefuld bøger fra biblioteket og dyr og planter og den danske natur, graveske, syltetøjsglas, gennemsigtige plasticposer, kameraet selvfølgelig og min lillesøster Anna som assistent;)


På vej ned til min biotop på engen, går man igennem en lille plantage med lidt forskellig beplantning, hovedsageligt grantræer.. Vi fandt dog nogle andre ting end grannåle. Ting som gav små tegn om, at efteråret er på vej.

Billede 1; Fluesvamp (Amanita muscaria)
giftig svamp, men ikke så giftig

som mange mennesker tror. Effekt

er meget lig alkohol, mister hæmninger

balanceevne og får kvalme. Kilde http://http//www.psychedelia.dk/wiki/Amanita_Muscaria

Billede 2, Egen er en kæmpe familie blandet sammen af træer og buske, med over 500 medlemmer i familien. De er mest udbredte i tempererede og subtropiske områder. Egens frugter kaldes for agern. Kilde; wikipedia.

Billede 3; Agern er faktisk spiselige, men de er meget bitre pga. et højt indhold af tannin (garvesyre). Mange forskellige dyr spiser agern men de er giftige for heste.. Kilde Wikipedia.