Som jeg tidligere har skrevet her i bloggen, så løber Gelsåen igennem den eng hvor min biotop ligger. Derfor tænkte jeg, hov Louise, det ville da egentlig være oplagt at skrive lidt om selve åen også.. Så jeg har fundet en beskrivelse af åen i en bog og tænkte, at jeg ville dele den med jer.
"Gelså:
- Nordlige Sønderjylland, mellem Over Jerstal og Ribe.
- Reguleret og naturgenoprettet å 42 km lang.
- Folder, mulighed for kanosejlads og lystfiskeri.
- Gelså har sit udspring på den Jyske Højderyg. Sammen med Fladså og Gram å dannes Ribe å mere end 40 km længere nedstrøms. Undervejs er der mange slyngede strækninger, blandt andet ved Bevtoft, hvor borgerne i den lille by i 1989 fik den ide, at åen igen skulle slynge sig, sådan som den havde det før 1952. På en 30 km lang strækning er sejlads tilladt på Gelså, fra Neder Jerstal til Gelsbroen vest for Brogård Plantage. Der er teltpladser flere steder. Gelsåens store bæk - og havørredbestand tiltrækker mange lystfiskere, og der kan købes dagkort flere steder. Ved Stensbæk Plantage, få km vest for Gram, findes afmærkede stier omkring åen. Sønderjyllands Amt (kommune) har udgivet folderen "Gelsådalen" til den del af åen". Kilde; Danmarks søer og græs, Politkens Håndbøger, skrevet af Søren Olsen, udgivet 2002 1. udgave, 1. oplag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar