fredag den 1. april 2011

Gode råd til akvarel

Materialer:Vælg gode materialer, når du skal male med akvarel, det gælder farver, pensler og papir.Akvarel og vandfarver adskiller sig ved at akvarel er/bør være mere gennemsigtig end vandfarve, som er mere dækkende.Gode akvarelfarver besidder en stor del pigment og købes i forretninger for kunstnere, hobbyforretninger eller papirsforhandlere.Køb hellere 8 gode farver end 20 ringereVælg mårhårspensler frem for syntetiske, på den måde kan du bedre styre dit maleri. 3 pensler i størrelsen 8, 5 og 1 er rigeligt til at begynde med. Det rigtig papir er meget vigtig, når man skal male med akvarel. Bedste og dyreste er 100 % bomuldspapir, men mindre kan også gøre. Syrefrit papir med omkring 200 g/m2 er ganske udmærket.Akvarelblokken bør være limet fast i alle 4 sider, så det først kan løsnes når maleriet er tørt. Derfor kan det være en fordel, hvis man er meget engageret og ihærdig at have gang i flere blokke på en gang. Teknikker: Der arbejdes generelt ud fra to teknikker ved akvarel. Nemlig vådt i tørt og vådt i vådt. Ved vådt i tørt påføres farven på det tørre papir, denne teknik er god hvis du vil male skarpe konturer og streger, fordi du kan styre farven. Ved vådt i vådt gennemblødes papiret med vand på penslen. Når farven derefter påføres papiret trækker det ud i papiret og blandes med hinanden. Denne teknik er god til at lege med farver, og f.eks male himmel eller andre ting med forskellige farvenuancer. Arbejdsmetode og form:Er nem at arbejde med, da det ikke kræver de store foranstaltninger. Kan med fordel og nemt tages med ud i naturen ved perspektivmalerier osv.

mandag den 28. marts 2011

En skøn solskinsmorgen, så blev det tid til at søsætte mine både. Jeg havde oprindelig lavet tre, men den ene måtte lade livet det anden dag, da jeg gjorde rent og skulle flytte dem fra mit skrivebord for at tørre støv af. Ærgerligt men pyt jeg havde jo stadig to. Jeg besluttede mig for at afprøve dem i det stille vand uden strøm i på min biotop først, hvis de kunne holde til det, skulle de derefter sejle om kap i Gelsåen, som i øjeblikket har en stærk strøm pga den høje vandstand. Efter at taget dette billede vender´jeg mig om og fotograferer grenene i vandet og nogle nye små spæde grønne planter, som er kommet frem ved bundet af søen inde ved min biotop.
Grenene har nærmest lavet en ny hule bare ude i vandet. Det må være blæsten der har drevet dem sammen på den måde.
Og her ser I hvorfor det ikke altid er smart at lufte hunden samtidig med at man er på biotopbesøg. Mens jeg har fotograferet ud over vandet, har Futte galoperet ind over mine både bagom min ryg og ødelagt endnu en båd!! Øv altså han var ikke specielt populær lige der.. Nu har jeg kun en lille båd tilbage og afprøve i vandet. Heldigvis har jeg taget nogle af mine øvelsesakvareller med fra udfordringsprojektet i VNT, dem folder jeg og laver yderligere tre små papirsbåde, som skal afprøves i vandet.
Min lille "barkbåd" sejler rigtig fint til at starte med! På linket længere nede i indlægget kan I se en lille video hvor den sejler lige så fint.
Men ak efter sølle små fem minutter er alle mine både kæntret!! Barkbåden holdt sig faktisk oppe i længst tid. De andre papirsbåde tog rigtig hurtigt vand ind.
Papirsbåd på søens bund - måske var de ikke foldet godt nok.
Tre kæntrede både og den fjerde ligger allerede på bunden. Godt der ikke var passagerer med;)
På vejen hjem stødte jeg ind i denne halve eller måske kvarte fugl. Tror det engang har været en solsort.

På dette link kan man se min lille barkbåd sejle lige så fint - så længe det altså varede. De havde ihvertfald ikke holdt i fem minutter på Gelsåen;)

Fugleliv

Jeg har fået dyr på min biotop!! Idag da jeg var ude for at søsætte mine både, opdagede jeg at der var kommet rigtig mange "vandfugle" i den lavvandede skovsø. Min kæreste er igang med at tage jagttegn og jeg har hørt ham i fugle osv, så kunne med det samme se, at der er tale om gråænder og grågæs! Og der er faktisk rigtig mange af dem. Jeg håber at de beslutter sig for at yngle derude. Det kunne være sjovt med ællinger og gæslinger på biotopen. Problemet med at have en jagthund er, at det ikke altid lige lykkedes at komme tæt nok på fuglene til at kunne tage et billede. Jeg har haft en del problemer med "Futte" idag, så næste gang jeg tager på biotopen, tror jeg at jeg lader ham blive hjemme;) på dette billede er der to grågæs, som svømmer henne ved sivene. Har sat ring om dem. På dette billede flyver en flok gråænder, som lettede fra søen.

fredag den 18. marts 2011

Forår på vej

Forleden dag gik jeg en tur ud til min biotop. Solen skinnede og vinden blæste ikke så kraftigt den dag. jeg ville úndersøge om isen efterhånden var smeltet, så jeg kan komme ud og søsætte mine små både og i det hele taget tjekke om jeg kunne finde nogen tegn på forår på biotopen.

Isen er ihvertfald smeltet som det ses på billedet nedenunder, så må have bådene ud at sejle i næste uge.



Og minsandten om ikke piletræerne så småt er begyndt at få knopper!! Selvom billedet er lidt utydeligt, så kan det stadig ses på vejret, at der forhåbentlig er forår på vej!!

onsdag den 2. marts 2011

Akvarel vådt i tørt - noget der burde ligne noget

Følgende billeder er malet ud fra intentionen om at de skal forestille noget. Evnerne som naturalistisk maler, er ikke min stærke side, derfor vil jeg præsentere billederne for dig!!

Julestjerne, den stod i vindueskarmen foran mit skrivebord.
3 julestjerner.
En eller anden form for blomst.

Ko, ved ikke hvorfor jeg ikke kan vende den rigtigt, arbeder på sagen. Koens hoved var i starten tiltænkt som en tube creme eller noget. Men den blev altså lavet om til en ko.
Kopper og kande, kan heller ikke få vendt dette billede rigtigt.

Da jeg var lille tegnede jeg altid heste. Fik lyst til at prøve igen;)


Malet af Louise 5 år.






Akvarel vådt i tørt - leg med farver.

Mine første øvelsesmalerier var egentlig ikke bestemt til at skulle forestille noget bestemt, jeg ville bare lege med farverne. Første billede er inspireret af piletræerne på min biotop, men da jeg havde malet dette første billede, fik jeg lyst til at lave flere - bare i andre farver.

Nummr to piletræ, her har jeg brugt mere af den røde end den blå, så træet er blevet mere rødligt i sin lillae nuance.

Sidste piletræ er holdt i lysere og hovedsageligt den gule nuance.


Dette billede er egentlig mit første forsøg på at male vådt i vådt. Dog tror jeg ikke at jeg har fået nok vand på mit papir, fordi farverne løb ikke sammen på den måde jeg havde ønsket. Derfor kom billedet til at ligne en flok haletudser eller ( hvisker sædceller). Det var ikke lige meningen, men billedet er lidt sjovt, så synes det skulle med.

Sidste billede er igen leg med farver og kontrasten mellem rød og grøn.







mandag den 28. februar 2011

Båd projekt

Projektet med at lave mine små både, foregik altså hjemme i køkkenet i varmen. Jeg skulle også bruge noget lim og papir til mine sejl. Her er de fire stykker af bark, der ikke har taget skade af turen hjem fra skoven.

Sejlene til mine både vil jeg lave ud af nogle af mine forsøgsmalerier fra mit udfordringsprojekt. Jeg skal også bruge lim til at sætte masten fast på barken.
Her er de grene jeg vil bruge som mast.

Processen er/var meget enkel, det troede jeg ihvertfald. Mit udgangspunkt var at sætte sejlet fast på masten og derefter lime masten fast på barken. Men det lod sig ikke rigtig gøre.. limen var ikke stærk nok til at holde mast og sejl opretstående.. Hmmm. Derefter prøvede jeg at lave et lille hul i barken og på den måde kile masten fast i hullet sammen med en klat lim. Dette lykkedes lidt bedre selvom hullet i barken meget hurtigt udvider sig..



Her har jeg forsøgt at lave et lille hul og kile/lime masten fast dernede.

Tadaaa her ses mine tre, blev det til, små både. Det skal blive spændende om de er søstærke når isen engang tøer i skovsøen. Jeg kunne selvfølgelig også prøve at sætte dem ned i Gelsåen, men der er temmelig meget strøm i for tiden, så tror det er bedst at afprøve dem i mere stillestående vand til at starte med. Hvis de kan klare det, kan jeg jo forsøge med en lille kapsejlads i Gelsåen bagefter.
Så derfor vil jeg vente med til foråret forhåbentlig snart sætter ind...