Jeg fandt dette aftryk på vej ned til min biotop. Efter at have kigget i Familien Naturbog, som er udgivet af politiken vil jeg skyde på at det er fra et krondyr. Rådyrenes spor peger mere udad og de efterlader også to små prikker bagved klovaftrykket.
Wauw hvor er skoven bare flot med alt den sne. Jeg blev helt bjergtaget af synet, da jeg ankom til min biotop i formiddags. Som et eventyrland hvor snedronningen hersker - og alting er frosset til is pga hendes kolde hjerte;)
Det er så min biotop i vinteromgivelser.
Eventyrstedet blandt piletræerne iført hvidt pudder.
Søen er tilsyneladende frosset helt til, men jeg skulle nu ikke nyde noget af at gå ud på den. Isen knagede faretruende da jeg forsøgte at træde ud på den inde ved kanten, så jeg tror bestemt ikke den er tyk nok til at man skal vove sig ud på den for at skøjte.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar