Så bygger vi huler

Så blev det tid til at vove sig ud på biotopen igen trods kulde og isglatte veje. Blev dog noget overrasket over hvor glat stien dertil var - nåede da også at falde et par gange.. Slog mig af h.... til og bandede som jeg ved ikke hvad, så håber ikke der har været andre derude på det tidspunkt. Selv steder langs stien hvor du ikke kan se synligt is er der uhyggeligt glat, så det er næsten med livet som indsats at begive sig på biotopbesøg.. Men jeg klarede det heldigvis;)
Naturen er barsk, rå og kold for tiden og ikke et sted man skal befinde sig ret længe uden at være klædt ordentligt på, masser af tøj og skridsikre sko er vejen frem for tiden.

Min biotop var også bundfrossen og da jeg ankom havde jeg lidt svært ved at forestille mig, hvad jeg dog skulle finde på. Jeg har ikke set nogen dyr derude i lang tid - dog har jeg set spor i sneen, som et af mine forrige indlæg handlede om. Jeg glæder mig til foråret når naturen viser tegn på liv igen, det er bare den bedste tid på året, lige nu føles det som om at alting er i dvale i dette kuldehelvede.. Som I nok kan fornemme er jeg allerede rigtig rigtig træt af vinter og sne..;)

Jeg fandt dog disse svampe som indtil videre har overlevet trods kulde og sne.

I min søgen efter en form for aktivitet på biotopen, slog det mig, at der lå en masse lange grene rundt omkring på hele biotopen. Da jeg tidligere har givet udtryk for og stadig synes, at der er en slags eventyrlig stemning over min biotop med søen og piletræerne, kom jeg pludselig i tanke at det efter min mening er det bedste sted at lave huler! Materialerne lå allerede rundt omkring på jorden, så jeg gik straks iganng med at lave den første hule.

Jeg samler de lange grene og stiller dem op af piletræerne, som med deres naturlige form med mange grene eller stammer i forvejen danner en væg til den ene side.

Her er jeg halvvejs i projektet. Arbejdet tager ikke ret lang tid, da der er rigtig mange grene og det positive ved aktiviteten er at man holder varmen imens!

Her er hulenn set fra det jeg havde tænkt mig skulle være indgangen til hulen.

Her er den færdige hule.

Jeg synes at mit impulsive projekt med at bygge hulen gik godt og det satte en masse didaktiske overvejelser igang. Så længe naturen alligevel er i dvale, vil jeg bygge flere huler på biotopen og forsøge at skabe et legeunivers, som vil være det velkendte sted man vender tilbage til og samtidig anvender som læringsrum for forskellige aktiviteter. Til foråret når naturen vågner op igen vil jeg udarbejde og præsentere mine didaktiske mål og overvejelser for mine biotopbesøg derefter dokumentere besøgene på bloggen. De didaktiske overvejelser vil omhandle alt fra opdagelser i naturen til kulturelle udtryksformer, madlavning i naturen, sang og historier. På den måde kommer jeg til at berøre flere af punkterne fra de pædagogiske læreplaner i naturen i et selvskabt læringsrum og legeunivers. Ifølge Flemming Andersen kan det indimellem være en fordel at flytte fællesskabet til nye rammer end de vante, hvis man ønsker at skabe nye relationer eller forbedre de allerede eksisterende. (Flemming Andersen "Relationen, det fælles tredje og der personlige narrativ"). Naturen og aktiviteterne vil være det fælles tredje børnene imellem og børn pædagog imellem. Disse didaktiske er overvejende tiltænkt børn og unge, jeg har bestræbt mig på at tænke didaktisk indenfor denne målgruppe af borgere, da jeg regner med specialisere mig indenfor dette område i min næste praktik.