fredag den 1. april 2011

Gode råd til akvarel

Materialer:Vælg gode materialer, når du skal male med akvarel, det gælder farver, pensler og papir.Akvarel og vandfarver adskiller sig ved at akvarel er/bør være mere gennemsigtig end vandfarve, som er mere dækkende.Gode akvarelfarver besidder en stor del pigment og købes i forretninger for kunstnere, hobbyforretninger eller papirsforhandlere.Køb hellere 8 gode farver end 20 ringereVælg mårhårspensler frem for syntetiske, på den måde kan du bedre styre dit maleri. 3 pensler i størrelsen 8, 5 og 1 er rigeligt til at begynde med. Det rigtig papir er meget vigtig, når man skal male med akvarel. Bedste og dyreste er 100 % bomuldspapir, men mindre kan også gøre. Syrefrit papir med omkring 200 g/m2 er ganske udmærket.Akvarelblokken bør være limet fast i alle 4 sider, så det først kan løsnes når maleriet er tørt. Derfor kan det være en fordel, hvis man er meget engageret og ihærdig at have gang i flere blokke på en gang. Teknikker: Der arbejdes generelt ud fra to teknikker ved akvarel. Nemlig vådt i tørt og vådt i vådt. Ved vådt i tørt påføres farven på det tørre papir, denne teknik er god hvis du vil male skarpe konturer og streger, fordi du kan styre farven. Ved vådt i vådt gennemblødes papiret med vand på penslen. Når farven derefter påføres papiret trækker det ud i papiret og blandes med hinanden. Denne teknik er god til at lege med farver, og f.eks male himmel eller andre ting med forskellige farvenuancer. Arbejdsmetode og form:Er nem at arbejde med, da det ikke kræver de store foranstaltninger. Kan med fordel og nemt tages med ud i naturen ved perspektivmalerier osv.

mandag den 28. marts 2011

En skøn solskinsmorgen, så blev det tid til at søsætte mine både. Jeg havde oprindelig lavet tre, men den ene måtte lade livet det anden dag, da jeg gjorde rent og skulle flytte dem fra mit skrivebord for at tørre støv af. Ærgerligt men pyt jeg havde jo stadig to. Jeg besluttede mig for at afprøve dem i det stille vand uden strøm i på min biotop først, hvis de kunne holde til det, skulle de derefter sejle om kap i Gelsåen, som i øjeblikket har en stærk strøm pga den høje vandstand. Efter at taget dette billede vender´jeg mig om og fotograferer grenene i vandet og nogle nye små spæde grønne planter, som er kommet frem ved bundet af søen inde ved min biotop.
Grenene har nærmest lavet en ny hule bare ude i vandet. Det må være blæsten der har drevet dem sammen på den måde.
Og her ser I hvorfor det ikke altid er smart at lufte hunden samtidig med at man er på biotopbesøg. Mens jeg har fotograferet ud over vandet, har Futte galoperet ind over mine både bagom min ryg og ødelagt endnu en båd!! Øv altså han var ikke specielt populær lige der.. Nu har jeg kun en lille båd tilbage og afprøve i vandet. Heldigvis har jeg taget nogle af mine øvelsesakvareller med fra udfordringsprojektet i VNT, dem folder jeg og laver yderligere tre små papirsbåde, som skal afprøves i vandet.
Min lille "barkbåd" sejler rigtig fint til at starte med! På linket længere nede i indlægget kan I se en lille video hvor den sejler lige så fint.
Men ak efter sølle små fem minutter er alle mine både kæntret!! Barkbåden holdt sig faktisk oppe i længst tid. De andre papirsbåde tog rigtig hurtigt vand ind.
Papirsbåd på søens bund - måske var de ikke foldet godt nok.
Tre kæntrede både og den fjerde ligger allerede på bunden. Godt der ikke var passagerer med;)
På vejen hjem stødte jeg ind i denne halve eller måske kvarte fugl. Tror det engang har været en solsort.

På dette link kan man se min lille barkbåd sejle lige så fint - så længe det altså varede. De havde ihvertfald ikke holdt i fem minutter på Gelsåen;)

Fugleliv

Jeg har fået dyr på min biotop!! Idag da jeg var ude for at søsætte mine både, opdagede jeg at der var kommet rigtig mange "vandfugle" i den lavvandede skovsø. Min kæreste er igang med at tage jagttegn og jeg har hørt ham i fugle osv, så kunne med det samme se, at der er tale om gråænder og grågæs! Og der er faktisk rigtig mange af dem. Jeg håber at de beslutter sig for at yngle derude. Det kunne være sjovt med ællinger og gæslinger på biotopen. Problemet med at have en jagthund er, at det ikke altid lige lykkedes at komme tæt nok på fuglene til at kunne tage et billede. Jeg har haft en del problemer med "Futte" idag, så næste gang jeg tager på biotopen, tror jeg at jeg lader ham blive hjemme;) på dette billede er der to grågæs, som svømmer henne ved sivene. Har sat ring om dem. På dette billede flyver en flok gråænder, som lettede fra søen.

fredag den 18. marts 2011

Forår på vej

Forleden dag gik jeg en tur ud til min biotop. Solen skinnede og vinden blæste ikke så kraftigt den dag. jeg ville úndersøge om isen efterhånden var smeltet, så jeg kan komme ud og søsætte mine små både og i det hele taget tjekke om jeg kunne finde nogen tegn på forår på biotopen.

Isen er ihvertfald smeltet som det ses på billedet nedenunder, så må have bådene ud at sejle i næste uge.



Og minsandten om ikke piletræerne så småt er begyndt at få knopper!! Selvom billedet er lidt utydeligt, så kan det stadig ses på vejret, at der forhåbentlig er forår på vej!!

onsdag den 2. marts 2011

Akvarel vådt i tørt - noget der burde ligne noget

Følgende billeder er malet ud fra intentionen om at de skal forestille noget. Evnerne som naturalistisk maler, er ikke min stærke side, derfor vil jeg præsentere billederne for dig!!

Julestjerne, den stod i vindueskarmen foran mit skrivebord.
3 julestjerner.
En eller anden form for blomst.

Ko, ved ikke hvorfor jeg ikke kan vende den rigtigt, arbeder på sagen. Koens hoved var i starten tiltænkt som en tube creme eller noget. Men den blev altså lavet om til en ko.
Kopper og kande, kan heller ikke få vendt dette billede rigtigt.

Da jeg var lille tegnede jeg altid heste. Fik lyst til at prøve igen;)


Malet af Louise 5 år.






Akvarel vådt i tørt - leg med farver.

Mine første øvelsesmalerier var egentlig ikke bestemt til at skulle forestille noget bestemt, jeg ville bare lege med farverne. Første billede er inspireret af piletræerne på min biotop, men da jeg havde malet dette første billede, fik jeg lyst til at lave flere - bare i andre farver.

Nummr to piletræ, her har jeg brugt mere af den røde end den blå, så træet er blevet mere rødligt i sin lillae nuance.

Sidste piletræ er holdt i lysere og hovedsageligt den gule nuance.


Dette billede er egentlig mit første forsøg på at male vådt i vådt. Dog tror jeg ikke at jeg har fået nok vand på mit papir, fordi farverne løb ikke sammen på den måde jeg havde ønsket. Derfor kom billedet til at ligne en flok haletudser eller ( hvisker sædceller). Det var ikke lige meningen, men billedet er lidt sjovt, så synes det skulle med.

Sidste billede er igen leg med farver og kontrasten mellem rød og grøn.







mandag den 28. februar 2011

Båd projekt

Projektet med at lave mine små både, foregik altså hjemme i køkkenet i varmen. Jeg skulle også bruge noget lim og papir til mine sejl. Her er de fire stykker af bark, der ikke har taget skade af turen hjem fra skoven.

Sejlene til mine både vil jeg lave ud af nogle af mine forsøgsmalerier fra mit udfordringsprojekt. Jeg skal også bruge lim til at sætte masten fast på barken.
Her er de grene jeg vil bruge som mast.

Processen er/var meget enkel, det troede jeg ihvertfald. Mit udgangspunkt var at sætte sejlet fast på masten og derefter lime masten fast på barken. Men det lod sig ikke rigtig gøre.. limen var ikke stærk nok til at holde mast og sejl opretstående.. Hmmm. Derefter prøvede jeg at lave et lille hul i barken og på den måde kile masten fast i hullet sammen med en klat lim. Dette lykkedes lidt bedre selvom hullet i barken meget hurtigt udvider sig..



Her har jeg forsøgt at lave et lille hul og kile/lime masten fast dernede.

Tadaaa her ses mine tre, blev det til, små både. Det skal blive spændende om de er søstærke når isen engang tøer i skovsøen. Jeg kunne selvfølgelig også prøve at sætte dem ned i Gelsåen, men der er temmelig meget strøm i for tiden, så tror det er bedst at afprøve dem i mere stillestående vand til at starte med. Hvis de kan klare det, kan jeg jo forsøge med en lille kapsejlads i Gelsåen bagefter.
Så derfor vil jeg vente med til foråret forhåbentlig snart sætter ind...










Nyt projekt

Dette projekt er sat igang via inspiration fra min studiekammerat Lotte (tak for det Lotte;). Jeg vil lave nogle små både ud af materialer indsamlet fra området ved min biotop og planen er at søsætte dem og se om de overhovedet kan sejle, når isen i søen engang er tøet.
Derfor smed jeg hunden bag i bilen og gik en tur rundt om Skovsøen ved min biotop på jagt efter bark, jeg kunne bruge til at lave både af og heldet var med mig. Inde imellem grantræerne lå der en bunke væltede og halvrådne grantræer. Her kunne jeg nemt pille nogle stykker bark - det sad helt løst, og knække nogle af de tynde små grene af, som jeg vil bruge som mast.
Her er mine barkstykker - billedet er lidt utydeligt da det er taget med min mobiltelefon. Så er det bare hjem og forsøge at lave nogle små både. Som sejl vil jeg bruge nogle af mine "øvelsesmalerier" fra mit udfordringsprojekt.
Fortsættelse følger.....;)

Kan man male på is?? 25 februar 2011.

Jeg havde set indlæg både på undervisningsbloggen og på Lottes blog omkring maling på sne. Og da jeg er igang med at male med akvarel i mit udfórdringsprojekt - også i VNT, slog det mig, gad vide om man kan male på is, med vandfarver/akvarel. Derfor pakkede jeg mit "malegrej" og tog på endnu en biotopbesøg.

Her er min lille farvepalet og en pensel på isen på min biotop.

Brrr det var rigtig koldt, så jeg er glad for at jeg havde taget skibukser på, når jeg skulle sidde på knæ på isen og forsøge at male. Jeg havde fået slået et lille hul i isen inde ved bredden ca to meter fra det sted jeg forsøgte at male. I dette hul kunne jeg dyppe penslen og få noget vand til mine farver.
På billedet nedenunder ses mit forsøg på at male en blomst og en firkløver på isen..
Jeg har endnu ikke prøvet at male på sne, men tror at det bedre kan lade sig gøre, eller måske er mere tydeligt hvad man maler end på is. Farven tværede ligesom ud det var meget svært at se, det kunne ikke rigtig dække. Det vand, der er i isen, fortyndede farven - tror jeg og gjorde det vanskeligt at lave noget tydeligt. Men så har jeg da forsøgt.;)

Skal lige hilse og sige, at det altså ikke er nemmere "at male i fred" når man har en lille nysgerrig hund med, der skal snuse til alt man laver - og vade rundt i det!! ;)
Fem minutter efter jeg fik taget dette sidste billede, gik jeg igennem isen, der hvor jeg havde lavet mit hul - og havde selvfølgelig ikke gummistøvler på, så vendte snuden hjemad temmelig hurtigt. Synes det var lidt for koldt til at rende rundt med våde fødder.





Biotopbesøg 20 februar 2011.



Jeg besluttede mig for at tage ud på min biotop og lave endnu en hule. Jeg havde på daværende tidspunkt svært ved at finde på aktiviteter derude, så tænkte at jeg ville kigge til min færdige hule og bygge endnu en, nu når der alligevel ligger så mange grene derude. Da jeg ankom til biotopen var alting igen frosset til og jeg kunne se at min færdige hule har været oversvømmet, og vandet var nu frosset til is. Derfor besluttede jeg mig for at lave den nye hule længere inde på bredden, så den ikke også bliver oversvømmet når det hele begynder at tø. Processen ved at bygge den nye hule tog ikke meget længere end en god halv times tid og det gode ved "hulebyggeri". er at man nemt kan holde varmen mens man er igang.
Her er Futte foran den nye hule, det er hårdt at være med i skoven åbenbart.

Udfordringsprojekt - første skud på stammen

Jeg har været i Bog og Ide for at købe akvarelfarver, pensler og akvarelpapir. Deres udvalg af farver var nærmest ingenting, så måtte købe en samlet pakke med farver og papir samlet. Jeg har de vigtigste farver i den lille palet, sort, rød, blå, gul, grøn og orange. Kunne godt have brugt en brun farve også, men måtte altså "nøjes" med disse farver. Jeg har ikke malet med akvarel siden jeg gik i folkeskole i formningstimerne, så jeg var faktisk lidt spændt på at prøve igen. Som jeg husker det, var jeg glad for at arbejde med dette materiale, fordi det er så nemt at blande farverne på papiret. Jeg har bestemt mig for at forsøge med begge teknikker, der er indenfor akvarel - "vådt i tørt og vådt i vådt". Og ud fra begge teknikker forsøge at udfordre min kreative sans. "Kan jeg mon finde på noget, som jeg gerne vil male".

Billederne forneden er alle tre malet ud fra teknikken "vådt i tørt" dvs at papiret ikke er gjort vådt inden jeg startede med at male. Første forsøg er himlen med stjernerne, det ligner et maleri fra en børnehaveklasse... De næste to billeder har jeg forsøgt at lege noget mere med farverne og skabe en effekt ved at lade dem løbe sammen på papiret. Effekten vil nok være tydeligere når jeg forsøger at prøve teknikken "vådt i vådt" hvor papiret gennemblødes med vand inden man starter med at male. På den måde vil farven selv fordele sig ud i papiret når man rammer med penslen.







Billederne er taget med min mobiltelefon og derfor ikke i helt samme kvalitet som med kamera, men håber det går. Billedet af træet blev jeg inspireret til at male efter et af mine biotopbesøg. Det skal forestille et piletræ, til dem der ikke kan se det;)




mandag den 7. februar 2011

Udfordringsprojekt foreløbige overvejelser

Jeg har tænkt rigtig meget over hvad mit udfordringsprojekt skal bestå i. Mine kreative evner er ikke noget at råbe hurra for, de er nærmest ikke tilstedeværende;) Og det gælder stort set for alle slags kreative udfoldelser. Derfor var der ikke en oplagt teknik eller materiale, som jeg kunne arbejde med - for at blive bedre, der er ikke tid nok, fordi jeg er ikke god til nogen ting. Jeg elsker samværet omkring en kreativ aktivitet og muligheden for sociale samvær og etablering og eller forbedring af relationer.
Men problemer ligger for mig i flere ting; jeg er ikke rigtig god til nogen håndværksmæssige udfoldelser og jeg har ikke fantasi til at finde på dem! Jeg har derfor bestemt mig for, at udfordre min kreative sans - se om jeg kan få den vækket til live på en eller anden måde. Derfor vil jeg arbejde med akvarel og se om jeg kan få malet nogle billeder ud fra en æstetisk proces. Her overvejer visuelle og lydlige sanseindtryk. Akvarel er efter min hukommelse fra folkeskolen ikke det vanskeligste materiale at arbejde med, derfor tænker jeg det er et godt udgangspunk, at jeg ikke også skal bøvle med at styre materialet og sætte mig índ i omstændighederne omkring det.
Har lige lagt projektansøgningen ind på BB, så nu håber jeg at Mette godtager den. Indtil da vil jeg tage til Ribe og få fat i de nødvendige materialer og forsigtigt gå igang med at øve mig i at bruge dem.
Jeg vil løbende ligge dokumentation fra mine øvelsesforløb her ind på bloggen og knytte nogle kommentarer til mit projekt.
Så er det vist igang Louise.

"Vær barmhjertig, Herre. Vis en særskilt omsorg for de mennesker, som er så logiske, praktiske og realistiske, at de forarges, når nogen kan tro, at der findes en lille blå hest". (Citat Dom Hélder Camara).

(Eget Billede) :)

tirsdag den 25. januar 2011

Ole Lukøje bliver til

Der var engang en dreng der hed Ole Lukøje. Han havde dagen forinden fået sig et ansigt, to hænder, to fødder og en paraply udformet i trylledej. Han havde været i ovnen i ca 4 timer og nu trængte han til at få lidt liv i ansigtet og en krop og noget tøj. (Skaberen af Ole Lukøje havde ikke noget kamera, så måtte bruge sin mobiltlf i stedet, derfor er billederne blevet lidt små).
Skaberen af Ole Lukøje havde ikke noget maling og besluttede sig for at undersøge om det var muligt at farvelægge trylledej ved hjælp af helt almindelige tuscher. Det kunne sagtens lade sig gøre og på den måde fik Ole Lukøje to par blå øjne, røde kinder og læber, brunt hår og en masse fregner.
Til at skabe Oles krop skulle der forskellige redskaber til. Der blev brugt en tube lim, og et sysæt, skaberen (Louise) har fået af sin mormor. Louises kreative evner rækker ikke så langt, så en symaskine havde ikke gjort den store forskel, når man ikke er helt ferm til at administrere den alligevel.
Ole Lukøje kom til verden i form af en handskedukke. Inderhandsken skal kunne rumme en hånd, derfor måtte der tages mål inden stoffet klippes ud.. (Da den første inderdragt var syet næsten færdig, kunne Oles hoved ikke komme igennem halsåbningen, så Louise måtte starte forfra.




Syningen er helt almindelig frem og tilbage med nål og tråd- kan ikke huske hvad det hedder, min håndarbejdslærer ville græmme sig over dette.
Ole skal også have en hat. Jeg ville have foretrukket huen med form som en nissehue, men så langt rakte mine evner ikke..


Her er Ole Lukøje færdig monteret. Han blev ikke så stor, som jeg havde forestillet mig, men man kan lige have hånden derinde og bevæge hans arme.

Og således begyndte og endte historien om Ole Lukøje, sov godt - og hvis du har sand i øjnene imorgen tidlig har han højst sandsynlig også været forbi dit hus.